Hverdagen, en overset men relativ betydningsfuld del af vores liv. For mange handler den om ren overlevelse. Morgenrutiner, aftenrutiner, jobrutiner, kørselsrutiner, frokostrutiner endda siddepladsrutiner og kafferutiner. Det samme trummerum dag ud og dag ind, mens man ser frem til at det bliver weekend. For så skal vi rigtig hygge os, leve, nyde hinanden og holde fri.
Men gør vi så det? Eller er vi alle blevet et produkt af vores rutiner? Rutiner som trænger sig på selv når vi har “fri”.
Hvad vil det egentlig sige at have fri. Fri fra job, fri fra børn, fri fra hverdagen eller fri fra livet? Hvad er det vi egentlig holder fri fra, når vi holder fri.
Hvad sker der når vi tænker over vores frihed ? Er den så det vi går og drømmer om? Kan vi overhoved tale om frihed, når frihed er et begrænset tidsrum styret af rum og tid? Er vi frie fra fredag til søndag? Eller er vi fastlåst i en rutine, der flirter med os og giver os illusioner om frihed.
Fri eller frihed er udvandet. Grænserne flytter sig og flyder ind over hinanden. Med mobiler, tablets og hjemmekontorer viskes det, snart, forældede begreb ud. Få, kan for alvor sige sig fri for hverdages rutiner, der langsomt krænger sig på via den velkendte lyd. Bling, ring eller brummen i lommen.
I vores iver for at skabe det gode liv har rutinerne overtaget vores frihed. Rutinerne som er blevet en del af vores kultur. Vi er ikke Mads, Louise eller Mette. Vi er konsulenter, sygeplejesker, mekaniker, revisor eller kassedame. Vi er blevet et produkt af vores hverdagsrutiner, vores vej til frihed er blevet vores fodlænke.
Istedet for at kalde det frihedsberøvende, indskrænkende eller fanget, kalder vi det selvrealisering. Et begreb som tidligere stod for ensomme vandringer, familieskabelse eller meningssøgen, er det nu ofte bundet sammen med rutiner. Jobrutiner, karriererutiner. Rutinerealisering er måske i højeregrad det vi burde kalde det.
Og mens vi drøner afsted fra sengen, morgenbordet, hjemmet, børnehaven, jobbet, aftensbordet og weekenden. Går det stille videre, livet. Med eller uden frihed.
English version
Everyday, a neglected but relatively significant part of our lives. For many, it is about pure survival. Morning routines, evening routines, jobrutines, driving routines, lunch routines even seat routines and coffee routines. The same grind day in and day out, while looking forward to the beginning of the weekend. Because then we really enjoy ourselves, live, enjoy each other, take time off and are free.
But do we take time off? Or are we all just product of our routines? Routines that are pressing even when we have “free”.
What does it really mean to be free. Free from jobs, free from the children, free from everyday life or free from life? What are we really taking time off from when we take time off.
What happens when we think about our freedom? Is it we dream about? Can we even speak of freedom when freedom is a limited time controlled by space and time? Are we free from Friday to Sunday? Or are we stuck in a routine that flirts with us and gives us the illusion of freedom.
Time off or freedom is diluted. The boundaries move and flow. With mobiles, tablets and home offices it is soon an outdated concept. Few can really consider themself free when every day routines slowly lurches on though the familiar sound. Bling, ring or buzzing in your pocket.
In our eager to create the good life, routines has taken over our so called freedom. The routines has become a part of our culture. We are no longer John, Lisa or Susan. We are consultants, nurses, mechanics, accountants or cashiers. We have become a product of our daily routines, our way to freedom has become our leg-lock.
Instead of calling it detention, restrictive or trapped, we call it self-realization. A concept which was previously used to describe solitary walks, family creation or wondering of the true meaning, it is now often tied together with routines. Jobrutines, career routines. Routinerealization is perhaps a more correct expression.
And while we speed away from the bed, the breakfast table, our home, the daycare,the job, the evening table and the weekends. Is it slowly moving forward, life. With or without freedom.