Først og fremmest er alt ved ferie, medmindre den holdes i baghaven, rimelig belastende for miljøet.
På den anden side sagde en klog engang; “at rejse er at leve” og det havde personen nok ret i. For der er umiskendeligt noget befriende ved at skrive ferie i kalenderen og ellers trække stikket til hele hurlumhejet.
Vidste du : At et fly fra Danmark til Thailand påvirker klimaet næsten lige så meget som en personbil gør i løbet af et helt år! Kilde
Selvfølglig er der mange typer ferier, og vil du alligevel tage lidt hensyn til miljøet så er gode råd – faktisk rigtige billige i den her sammenhæng.
- Rejs ikke for langt væk. Det er ikke afstanden der giver den gode ferie. Udforsk Danmark og landende omkring. Kortere rejser begrænser udslippet af miljøskadende gasser.
- Rejs mindre, men længere. Når du rejser færre gange om året end vanligt, begrænses mængden af kedelige gasser. Til gengæld kan du rejse væk i længere tid og derved få endnu flere fantastisk oplevelser når du er afsted.
- Transporter dig selv miljøvenligt. Brug den kollektive transport, den kører alligevel. Deutsche Bahns rejseplanlægger Europa er en god start eller det famøse Interrail . Fly og krydstogtskibe er de store syndere på klimakontoen, så skal du langt er bilen også et okay alternativ.
- Vælg miljøvenlig overnatning. Nogen hoteller er ekstra miljøvenlige, og er derfor mærket med en svane, et miljøfyrtårn eller ISO 14001. Nogen lande har ligefrem økologiske hoteller. Det samme gælder campingpladser rundt om i europa.
- Pak miljøvenligt. Husk genanvendelig emballage. Vandflaske, bestik, stål/glassugerør, stofklude, stofpose og små stofposer. Tag evt. også en mindre bøtte med, gerne med opdelt rum så i kan have små snack med på udflugter. På den måde kan du handle plastikfrie fødevarer. I mange af de europæiske lande findes der drikkevand i hanen og ellers specielt mærkede vandhaner med drikkevand. Mange lande har ikke særlig gode returordninger for affald, og ofte ender det derfor op på overfyldte lossepladser.
- Begræns energi- og vandforbrug. Bed ikke personalet om at vaske håndklæder og sengetøj hver dag når du er på ferie, og sluk for lys og klimaanlæg når du forlader værelset. Tag korte bade (selvom det frister).
- Brug svanemærket solcreme. Solcreme har stor negativ effekt på verdenshavene og derfor er det mega bæredygtigt at tænke over hvilken solcreme du smør dig selv og dine kære ind i.
TAG TOGET: Tog er et miljøvenligt alternativ, selvom det ikke kan slå cykel eller vandretur.