Vidste du, at det ikke er alle e-numre du behøver at forsøge at gå uden om?
Nogen e-numre kan være udvundet naturligt fra fødevarer, men de kan også komme i en kemisk fremstillet udgave. Hvis du vil undgå dem helt er den bedste løsning at lave mere mad fra bunden, og købe råvarer så uforarbejdet som muligt.
Undgå…..konventionelle fødevarer. I konventionelle fødevarer er ca.350 e-numre tilladt, mens der kun er ca. 40 tilladt i økologiske fødevarer.
Hvordan skal det så afkodes
E-numre er opdelt i kategorier og viser hvilken kategori tilsætningsstoffet tilhører. E’et fortæller dig blot at det er samme regler der gælder for brugen af stoffet, i hele EU.
Ingredienslisten skal altid vise hvilke e-numre som indgår. Det kan vises på to måder: “Konserveringsstof: E 250” eller “Konserveringsstof: natriumnitrit”.
Hvis du nu sidder og tænker; “arhhh altså er det ikke okay, når nu det er godkendt af fødevarestyrelsen.” Så er svaret; “Jo, det er det, men fødevarestyrelsen anerkender selv at nogen e-numre kan give både allergi og overfølsomhed”. Noget som sikkert ikke er særlig rart. Allergifremkaldende e-numre skal mærkes, som sådan i de fødevarer de anvendes, men samme krav gælder ikke overfølsomhedsfremkaldende e-numre.
Hvorfor anvender vi dem så?
Det ikke helt uden grund. Man har jo altid konserveret fødevarer. Røget kød og saltet fisk, har været anvendt i mange århundrede. Men det tager lang tid og tid koster penge. Så for at minimere udgifterne og formindske risikoen for fordærvede fødevarer og syge forbrugere, har e-numrene gjort deres indtog, At de også forlænger holdbarheden er så et ekstra plus for industrien og os, måske… det er din vurdering.
E-numrene
Herunder finder du link til fødevarerstyrelsens hjemmeside , hvor en fuld forklaringsoversigt af e-numrene findes:
- E 100-199 Farvestoffer
- E 200-299 Konserveringsstoffer
- E 300-399 Antioxidanter
- E 400-499 Konsistensmidler
- E 620-640 Smagsforstærkere
- E 950-967 Sødestoffer
- E 500- … Øvrige stoffer
Hvis du ikke kan få nok af numre, så kan du læse lidt mere om emnet på fødevarestyrelsens hjemmeside.