babyorganic
  • Forside
    • Om babyorganic
    • Annoncering og samarbejde
  • Madhjørnet
    • Børnemad der mætter
    • Baby’s spisekammer
    • Fementering og sylte
    • Hurtig hverdagsmad
    • Sunde Snack
  • Filosofi(s)
    • Filosofi(s)
  • Livsstil
    • Økologiske udflugter
    • ZEROWASTE
      • Køkken-sager
      • Organisering
      • Rengøring
    • NOPOO Projektet
    • Pleje og velvære
    • Bæredygtig hverdag
      • Bæredygtig Baby
      • Beklædning uden uønsket kemi
    • Bæredygtig indretning
      • Børneværelset
        • Leg og kreativitet
  • Højtider
    • Opskrifter til højtider
    • Bæredygtig Jul
      • Gaver
  • Forside
    • Om babyorganic
    • Annoncering og samarbejde
  • Madhjørnet
    • Børnemad der mætter
    • Baby’s spisekammer
    • Fementering og sylte
    • Hurtig hverdagsmad
    • Sunde Snack
  • Filosofi(s)
    • Filosofi(s)
  • Livsstil
    • Økologiske udflugter
    • ZEROWASTE
      • Køkken-sager
      • Organisering
      • Rengøring
    • NOPOO Projektet
    • Pleje og velvære
    • Bæredygtig hverdag
      • Bæredygtig Baby
      • Beklædning uden uønsket kemi
    • Bæredygtig indretning
      • Børneværelset
        • Leg og kreativitet
  • Højtider
    • Opskrifter til højtider
    • Bæredygtig Jul
      • Gaver

babyorganic

BÆREDYGTIG BØRNEFAMILIE

Category

Bæredygtig Baby

Bæredygtig Baby

NATURKIND – sustainable and vegan stroller

written by tina

Et lille Østrigs firma har gjort en dyd ud af at producere økologiske barnevogne og klapvogne uden skidt kemi. De går op i deres produktion og det kan ses på kvaliteten. Her finder du ikke spor af flammehæmmer og andet, som man under ingen omstændigheder drømmer om at have i nærheden af sin helt nye og perfekte baby.

Tidligere skulle man bestille Naturkind via en tysk hjemmeside, men nu har kan man finde den på de danske e-shop’s parcellet og naturebaby, hvor man kan også komme ud og se dem hvis man er i nærheden af enten Sønderborg eller Helsinge.

Naturkind fremstilles i :

  • Økologisk bomuldsstof (GOTS og kbA)
  • Økologisk uld (kbT) eller bomuld (kbA) som fyldmaterial
  • Kork som varmeisolering, træforstærkninger i sædet og kokosmadras

det her er simpelthen det tætteste man kommer på en økologisk barnevogn.

Og har man et barn med dyrehårallergi eller er man veganer – fåes vognen også i en vegansk udgave.

Hver 100% sikker på, at dit barn kun er omgivet af økologiske og ikke-kemiske materialer!

Barnevognen er et af de rum som babyer tilbringe rigtig mange timer i  (øhem – hvis de elsker den) og derfor er der god grund til at tænke over kemien i vognen.

 

Du kan selvfølgelig også se en præsentation af Naturkind på youtube her

Heldigvis er de fleste barnevogne fri for flammerhæmmer, efter at flammehæmmer er blevet kædet sammen med kræft – men…. tjek evt. kemien på din nye vogn ved hjælp af app’en Tjekkemien for at sikre dig og vælg en anden hvis du er tvivl.

Så sent som i 2014 har forbrugerrådet Tænk anmeldt nogle barnevogne for at indeholde for meget kemi, desværre tester de ikke barnevogne hvert år og ikke for alle stoffer (der er simpelthen for mange- æv).

Hvis I er i tvivl om Naturkind er noget for jer, så vil jeg anbefale jer at finde en gruppe på facebook: evt. zerowaste-børnefamilier eller økoyngel. Her kan du få en masse personlige anbefalinger til køb af barnevogn. 

Denne side indeholder affiliate links – de har ikke nogen betydning for dig, men hjælper med at holde babyorganic.dk kørende 🙂

 

NATURKIND – sustainable and vegan stroller was last modified: november 23rd, 2020 by tina
23. november 2020 1 comment
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
Bæredygtig BabyBeklædning uden uønsket kemi

Udsalgskategorien : Økologisk børnetøj

written by tina

For at holde babyorganic.dk kørende indeholder siden reklame. 

Som vanligt er udsalget igang og det betyder fristelser alle vegne.

Vi køber troligt genbrugstøj (jeg har pt.en stak stående fra naboen), både pga. af miljøhensynet, men også fordi børnetøj bare bliver for småt. Hele tiden. Før man har set sig om er purken vokset ud af de nye popupshop bukser til 350,- og hvad fik jeg så ud af det. Andet end en tom lomme og et par bukser til videresalg med en pris på skal vi sige max 25kr??…… Ja det rigtigt ingenting fik jeg ud af det, hverken jeg, miljøet eller familieøkonomien vinder på den front.

Når det så er sagt, kan man jo blive nødt til det. Et godt eksempel kunne være,når det står ned i stænger og regntøjet bare ikke bliver større, selvom man forgæves trækker i ærmerne. DBA har nul match i størrelsen (og mærket) og ingen giver lyd fra sig i diverse facebookgrupper.

Så kan man jo pine død blive nødt til at købe noget 🙂 og hvorfor så ikke købe det på udsalg.

Jeg har derfor lavet en mini liste med e-shops, hvor du pt. kan finde gode økologiske og GOTS certificerede produkter på tilbud:

Det er tydeligt markeret hos forhandleren om produktet er GOTS certificeret, men alle disse mærker arbejder under skrabe krav til deres produktion.

Parcellet: camcam, liewood, müsli, filibabba,katvig,selana, engel, esencia, by heritage  mfl.

Babyfryd: liewood, mini rodini, huttelihut (uldtøj), katvig

Naturebaby: kun økologiske mærker

Babynature:kun økologiske mærker

Kids-world: FredsWorld, didriksons, liewood, mini rodini, müsli, popupshop mfl. 50% på mange mærker

Ugleunger:  joha (tilbud på uld/silke) og katvig

Mollyogmy : fixino, Huttelihut, mini rodini, ramasjang, musli

Økoyngel: Hirsch, Fredsworld, Pierrot la luna, Pure pure, müsli, inglo+indi, iobio

Tinderbox : Camcam, Angelus

Pyyhhh sikke en masse alligevel …


Udsalgskategorien : Økologisk børnetøj was last modified: december 27th, 2020 by tina
4. november 2020 0 comment
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
Bæredygtig BabyBeklædning uden uønsket kemi

Vintertøj uden uønsket kemi

written by tina

For at holde babyorganic.dk kørende indeholder siden reklame. 

Vi er endnu ikke trampet ud af september måned, men det er ikke et øjeblik for tidligt at begynde at tænke i vintertøj…desværre.

Lige pludselig slår det om i stiv kuling også er både dba.dk, loppemarkeder og forretninger tømt for vanter, huer overtøj og ikke mindst uldforet støvler. Selvfølgelig hænger der tonvis tilbage,  i den forkerte størrelse.  Sidste år var jeg i to byer for at finde et par luffer med tommelfinger. Alt var simpelthen revet væk.

Hvorfor skal man overhoved gå op i kemi i flyverdragter

Særligt imprægneringen af vintertøj kan indeholde  ftalater og flammehæmmerne, TCEP, TDCP, TDCPP og PAH. Derfor er der god grund til at vælge overtøj som reklamerer med fluorfri imprægnering.

Det er muligt at finde overtøj uden uønsket kemi og derfor har jeg lavet denne liste som hurtigt guider igennem sæsonens ok valg.

Husk at brugt overtøj er ok. Det har været vasket så mange gange at eventuelle kemirester er vasket forsvarligt ud

FLYVERDRAGTER 

Marmar

Ud over at være fri for fluorstoffer, er overtøjet også fri for: Arylaminer AZO, Phenoler PCP/TeCP/OPP, Polycyklisk aromatisk kulbrinter PAH, tungmetaller og phthalater. Den er gennemtestet hos DTU og ingen af stofferne blev fundet.

MarMar har placeret størstedelen af produktionen tæt på Europa, for at mindske transporten fra fabrik til butik.

Marmar er dansk design

Vandtæt til et vandsøjletryk på 10.000mm.

ollie-black-star-flake-gold-flyverdragt 100-650-04_465-p

H&M

H&M har en streng politik, men har desværre været involveret i mange skandaler om arbejdsvilkår på trods af deres indsats for at sikre arbejdsforholdene på fabrikkerne. Det er sikkert vanskeligt at være gigant og sikre hele sin produktionskæde. Personligt vælger jeg H&M fra af denne årsag, forsyningskæden er for lang, men deres overtøj i børnekollektion er fri for uønsket kemi.

DIDRIKSONS

bjornen_kids_coverall_501452_060_a172 bjornen_kids_coverall_501452_159_a172

Extend Size fra Didriksons er et nyt praktisk og smart system til børnetøj. Den geniale konstruktion forlænger benene og/eller ærmerne en ekstra størrelse. Det betyder, at tøjet “vokser” med barnet, så det kan passe hele sæsonen, måske endda en ekstra sæson. Didriksons er uden skidt kemi.

HUER OG VANTER

HUTTELIHUT

Dansk uldstrik. Tophuer og halstørklæder er lavet af lambswool og merinould og produceret i Danmark. Kendetegnet for disse styles er minimalistisk design med god funktionalitet. Tophuerne kommer med kvast i kunstpels.

OBS: Da babyorganic.dk går op i dyrevelfærd vil jeg ikke anbefale at købe huer med ægte pels. Hver opmærksom på at nogen af huttelihuts huer har ægte pelskvaste. Hos Naturebaby finder du kun huerne med fake fur og hos babyfryd finder du nogen modeller med 30% lige nu.

49B_249B_3-p

DISANA

Tysk mærke som også har produktionen i Tyskland. Disana er det ypperste i uldprodukter. Varmt slidstærkt merino uld og det hele er selvfølgelig GOTS certificeret. Det findes både et lags huer og 2 lags.
Jeg anbefaler et lags uld til barnevognen og 2 lags til sjov i haven. Det holder selv de koldeste ører varme.
Husk at børn er vidt forskellige og nogen kan sagtens nøjes med en bomuldshue i barnevognen

351-51353-19

Vanter

Disanas tommelfinger løse vanter er perfekte som sovevanter i barnevognen. HUsk at klip snoren af hvis du bruger dem som sovevanter eller før snoren igennem sovedragten.

342-10 342-15

SKO OG STØVLER

Angulus

Angulus er i både 2011, 2012 og 2013 kåret som “Bedste børneskomærke” af Børn i Byen.

Angules er produceret i EU og fri for skadelig kemi.

2134-101-2556 2022-101-0039

AURATO RAP

Skoene håndlaves i Portugal efter stolte håndværksmæssige traditioner, hvor kvalitet er i fokus igennem hele processen. Materialerne er naturlige som skind, uld og rågummi.

81160_32_1-r 81404_01_1-r

KAVAT

KAVAT børnesko er 100% kromfrie og certificeret med EU’s ecolabel, som første skoproducent nogensinde.

9141272_989_1a-r 9141272_919_1a-r

Disana er virkelig lækker kvalitet og holdbar – derfor kan man sagtens regne med at tingene kan gå i arv.

Vintertøj uden uønsket kemi was last modified: november 4th, 2020 by tina
30. september 2019 0 comment
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
Bæredygtig BabyBeklædning uden uønsket kemi

Fleece og hvorfor du bør undgå det

written by tina

Fleece er en stor miljøsynder. Ikke desto mindre bliver fleece mere og mere populær. Måske fordi det især for børnene er super smart i efterårstiden og fordi det er væsentlig billigere end sin overmand, nemlig ulden.
Men en hurtig googlesøgning på fleece, giver et hurtigt overblik over hvorfor fleece ikke bør være en del af garderoben.

Fleece er en plastiksynder. Og vi ælsker jo at skælde plastik ud 🙂

Det er især ved vask at fleece bliver hård ved miljøet, da den som de populære lyserøde rengøringsklude vasker store mængder plastikpartikler ud. Hver gang fleece vaskes, bliver bitte små plastpartikler løsrevet( jeg har læst at det er op imod 1.900 mikropartikler), og følger med skyllevandet ud. På trods af rensningsanlæggenes udmelding om at kunne fange disse plastpartikler, ender masser af plastpartiklerne fra fleece ude i havet. Det tyder på at oprensningen enten ikke er så god som udmeldt, eller at andre på planeten udleder mikroplast end os mennesker ?? hmmm….nå.  De bitte små palstikpartikler optages af dyreplankton, som spises af fisk  … nå ja som spises af større dyr og mennesker… yum yum – ja sig ikke du ikke får mere for pengene end du regner med. Selv i havsalt – du ved det dyreste i supermarked, selv der har man fundet mikroplast.

Men så kan man da altid købe genbrugsfleece ikke… fordi så er det bæredygtigt?

Genbrug er selvfølgelig miljøvenligt, men det har ikke noget med økologi eller bæredygtighed at gøre, fordi det stadig er plastik eller en ny type forbrug af plastik. Fleece består ofte af genanvendt polyester (gamle genbrugte PET-flasker), når det betegnes ECO fleece.

I stedet for fleece, kan man satse på merinould eller uld. Det holder varmen mindst lige så godt hvis ikke bedre.

Mulesing? Et frygteligt indgreb på får.

MEN og selvfølgelig er der et men, for før du køber noget med uld eller merinould, er det værd at sikre sig at fårene har haft en god tilværelse.  Merinofår har en del folder omkring endetamsåbningen, hvor hudlarver trives og kan forårsage store gener og infektioner hos fåret. For at undgå disse hudlarver skærer man i nogle lande hudfolderne af. Det sker normalt uden bedøvelse og er derfor meget smertefuldt for dyrene. Dette indgreb kaldes mulesing. Læs mere om mulesing her (jeg advarer lige hurtigt om ubehagelige billeder).

Producenter som har taget stilling til denne problematik har ofte et afsnit om det på deres side og derfor kan man vel hurtigt konkludere, at hvis en producent ikke direkte tager afstand fra det nok ikke har fokus på det.

GOTS- og IVN-godkendelser sikrer at fårene ikke har været udsat for denne form for dyremishandling og jeg anbefaler ikke produkter på babyorganic.dk, som jeg er bekendt med bruger denne metode eller andre, som er til gene eller skade hos dyrene.

Savner du inspiration til efterårsvejret i uld eller vintertøj uden uønsketkemi kan du læse med i indlægget: Vintertøj uden uønsket kemi

Fleece og hvorfor du bør undgå det was last modified: november 26th, 2017 by tina
26. november 2017 0 comment
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
Bæredygtig Baby

Kapokmadras til lift og barnevogn

written by tina

Hvad er kapok?

Kapok laves af naturfibre, som findes i Kapoktræet’s frugter, der vokser vildt i regnskoven. Frugten høstes uden at fælde træet. Der bruges ingen pesticider eller insektcider under produktionen, da kapokfibrene indeholder et bitterstof som holder insekter og smådyr på afstand. Selv husstøvmider trives ikke i Kapok.

Fibrene indeholder ca. 80% luft  som fungere ventilerende og isolerende i madrasser.

Alt i alt en madras som lyder for god til at være sand.

Kapokmadras

Vi har valgt en lift madras fra Cocoon til 349,- hos parcellet.dk. Selve madrassen er lavet af 100% økologisk bomuld med kapokfyld. Udover madrassen har vi købt et betræk også af 100% økologisk bomuld (GOTS), fra Cocoon.
Cocoon-Lagen-Barnevognsmadras-Rullet-t Cocoon-Lagen-Lift-Rullet

Selve madrassen føles lidt mere fast end en liftmadras, som normalt ligger i liften når man køber den. På grund af fastheden føles den også lidt tykkere, hvor den oprindelige lift madras virker lidt tynd i det.

Min store frygt var dog at den lugtede, jeg har flere steder læst at kapok har en speciel lugt, men den lugter ikke af noget som helst, i alt fald ikke anderledes eller specielt.

Madrassen føles god og lillebror sover fint på den og føles ikke for varm eller svedig.

Desværre kommer der hurtigt en fordybning ved hans hoved. Det betyder han hele tiden ender med at vende hovedet på samme måde som ved hans forrige søvn. Fordybningen gør  at han ikke har så let ved et dreje hovedet i søvne og let falder tilbage i samme stilling. Man kan rimelig let løse dette problem ved at vende madrassen hver gang han skal sove, men det må jeg ærlig talt indrømme jeg ikke får gjort. Så lillebror sover nu på madrassen som fulgte med liften indtil hans hovedet ikke længere er i farezone for at blive skævt. Ovenpå madrassen har jeg valgt at lægge en lille rullemadras af kapok. PÅ denne måde for vi de gode egenskaber fra kapokken, men undgår fordybningen.

Kapokrullemadrasser

Rullemadrasserne er væsentlig billigere end madrasserne og har du en god barnevognmadras kan jeg ikke se nogen god grund til at udskifte den. Du finder kapokrullemadrasser her

Med en rullemadras får man alt det gode fra kapok

Cocoon-Kapok-Rullemadras-Barnevogn-tCocoon-Kapok-Rullemadras-Lift-t

Så jeg vil faktisk ikke anbefale Kapokmadrassen i liftstørrelse, men det er kun på grund af denne fordybning. Har du mod på at vende madrassen engang imellem er der ingen problemer . Har du ikke mod på det vil jeg anbefale at vente med Kapokmadrasser til barnevognmadrassen og købe en rullemadras istedet. Temperaturreguleringen fungere nemlig meget bedre på kapok end på den almindelige madras.

Kapokmadrassen er fantatisk når man har et barn med feber.

Temperaturreguleringen virker helt formidabelt.

 

Synes du godt om dette indlæg? Måske synes du også om indlægget “Bæredygtig barnevogn”

 

Kapokmadras til lift og barnevogn was last modified: september 2nd, 2017 by tina
12. august 2017 2 comments
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
Bæredygtig Baby

Økologisk babysovepose

written by tina

En babysovepose? Et produkt jeg slet ikke troede man kunne bruge til noget. Derfor heller ikke et produkt vi ejede, da vi fik vores første barn. Hold op, hvor er jeg blevet klogere.

Jeg forelskede mig straks i denne fint, tyndvævede merinould sovepose fra Selana, med smukt muslinge mønster i kanten. Ulden er blød, luftig, lækker og meget babyvenlig.

Soveposen er praktisk på en kølig forårsdag, fordi den holder lillebror varm på kroppen, når man er nødt til at trække ham op af barnevognen. Jeg behøver ikke at fumle rundt med dyne og tæppe, for at holde ham varm under amning. Ingen fødder stikker ud i kulden, når han i et splitsekund bestemmer sig for ikke at ligge stille eller skal op og bøvse.

Det simpelthen super praktisk også kan jeg slet ikke få nok af at kigge på den lækre karrygule farve.

Soveposen er for længst roteret videre til en anden heldig mor, men min anbefaling er den samme.

Selana producerer børnetøj i naturmaterialer uden giftige stoffer og farverne er problemfrie plantefarver.

image

Du finder Selanas lækre produkter her.

Alternativer

LANAcare soft sleeper her i 100% økologisk merino uld.

LANACare producerer alle deres varer i EU og har det tyske KbT mærke for økologisk uld.

Den har en smart fold i bunden som betyder man ikke er nødt til at have det hele af hvis baby skal skiftes.

images    21-600x600

 

Disanas lækker ubehandlet økologisk merinould – GOTS certificeret model her

Eller den tykkere model i kogt uld på ydersiden og ekstrafin økologisk bomuld på indersiden her

 

 

 

 

sovepose_uld_disana_graa

disana-sovepose-okologisk-merinould-rose-31

 

Denne side indeholder affiliate links – de har ikke nogen betydning for dig, men hjælper med at holde babyorganic.dk kørende ?

Økologisk babysovepose was last modified: august 30th, 2017 by tina
8. august 2017 0 comment
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
Bæredygtig BabyBeklædning uden uønsket kemi

GOTS CERTIFIED WARDROBE – THE LIST

written by tina

GOTS – eneste (bortset fra kbt og kba) certificering som har kontrol med hele produktionskæden i tekstilbranchen.

Vil man være sikker på økologisk bomuld/uld, bæredygtig indfarvning, gode arbejdsvilkår og ingen giftige print, er det GOTS man skal gå efter.

Der findes flere forskellige mærker, i forskellige prisklasser , fordi GOTS behøver ikke nødvendigvis være dyrere end H&M, men det er så meget bedre. Du kan læse mere om GOTS certificeringen her

(igen vil jeg lige slå et slag for genbrug – søg på trendsales, dba, reshopper, i diverse facebookgrupper eller gå en tur i det lokale loppemarked. Genbrug er vejen frem i forhold til at bremse den stadig større og voksende tøjindustri)

Listen herunder er en vejledning til dem som synes det er svært at finde rundt i alle de certificeringer. Listen er 100% GOTS mærker og er det kun dele af mærkes kollektion vil det fremgå tydeligt, hvilke dele det gælder 🙂

KBT & KBA produkter vil også undgå, da disse mærker er på linje med GOTS.

GOTS LISTEN – BØRN


CAMCAM : hele kollektionen

Dilling: hele kollektionen

Disana: hele kollektionen

Duns Sweden: hele kollektionen

Engel: hele kollektionen

Elemental by fixoni : hele kollektionen

Freds world: hele kollektionen

Frugi: hele kollektionen

HappyLittleFace : hele kollektionen

Hirsch Natur : KBT og GOTS

Iobio : hele kollektionen

Lindex: se tøj mærket med sustainable, det fremgår om det er GOTS eller lignende

LivingCrafts: en del af kollektionen – skriv GOTS i søgefeltet

MiniRodini : hele kollektionen er GOTS eller OCS (OCS kan bruges ved man f.eks

More than a fling : hele kolletionen

Müsli: hele kollektionen

Neutral: hele kollektionen

Newbie: en del af børnekollektionen – skriv GOTS i søgefeltet

OkkerGokker : hele kollektionen

Pure Pure : hele kollektionen med meget få undtagelser (det er virkelig meget få)

Pomdelux: kun den økologiske serie – primært undertøj og bodyer

Popupshop : hele kollektionen

Ramasjan Kluns: hele kollektionen

Selana: hele kollektionen

Serendipity: hele kollektionen

Småfolk : deres organic serie fra 2017

Soft Gallery: deres klassiske ugle serie og mini pebbles serie, både tøj og sengetøj

 

GOTS LISTEN – VOKSNE


Dilling: hele kollektionen

Engel : hele kollektionen

Lindex: se tøj mærket med sustainable, det fremgår om det er GOTS eller lignende

LivingCrafts: en del af kollektionen – skriv GOTS i søgefeltet

Neutral: hele kollektionen

Popupshop : hele kollektionen

Pure Pure: hele kollektionen med meget få undtagelser (det er virkelig meget få)

Serendipity: hele kollektionen

Thebaand : thebaand.dk

ROTATION


Vigga: børnetøj og ventetøj på abonnementsordning

 

HVIS DU VIL SY SELV


Bloome: link’et fører til GOTS stof – det fremgår også under beskrivelsen af stoffet om det er GOTS

Lebenskleidung :  har kun  GOTS eller recycled stof i super kvalitet, både uld og bomuld

Lillestoff: link’et fører til GOTS stof – det fremgår også under beskrivelsen af stoffet om det er

Metermeter :  link’et fører til GOTS stof – det fremgår også under beskrivelsen af stoffet om det er GOTS -også til voksne

Siebenlau : link’et fører til GOTS stof – det fremgår også under beskrivelsen af stoffet – også genanvendt stof og sytråd

Stof&stil : har kun GOTS stof i ORGANIC serie inkl. GARN og SYTRÅD

Vivatex : det er anført om stoffet er kba, kbt eller GOTS -stortset allle stofferne har en certificering men hold alligevel øje

 

LIGE VED OG NÆSTEN

En del mærker er så godt som GOTS-mærket, men har valgt ikke at bruge mærkatet (da det koster). Stoffet er økologisk og bliver lavet på GOTS certificerede fabrikker, MEN det har IKKE mærket i fordi producenten har fravalgt at betale for det. Flere af disse mærker har dog valgt at få de nye kollektioner mærket fremover – det her er lige ved og næsten listen, og den er med fordi det er lige ved og næsten 🙂

Little Green Radicals : planlægger at købe mærkatet GOTS fra næste år (2018), da kollektionen lever op til det (siger de)

 

GOTS CERTIFIED WARDROBE – THE LIST was last modified: august 30th, 2017 by tina
22. maj 2017 20 comments
3 Facebook Twitter Google + Pinterest
Bæredygtig Baby

Puslepude

written by tina

Jeg var blevet en kende træt af ensfarvede puslepuder.  Efter en aften i selskab med google, faldt jeg over normadot. Et lille dansk firma som producerer små skønne puder og puslepuder. Bomulden er, ifølge deres hjemmeside, økologisk med giftfrit tryk. Ikke 100% økologisk, men er godt på vej. ( da dette indlæg blev skrevet var der ikke særlig mange valg, hvis man ville have økologi- nederst i indlægget er der dog nogen bud på nye 100% økologiske pusleunderlag)

Den kan ikke så meget andet end at være noget man kan smække ud på et bord og skifte sit barn på, også kan den ellers ryge i vaskemaskinen, hvad de tykke store puslehynder ikke kan.

Skønne elefanter

Skønne elefanter

Bagsiden er lavet af en coated frotte. Det føles som den dug mange anvender på spisebordet. Jeg er ikke klar over om frotteen indeholder skidt kemi eller ej. ( Jeg har skrevet en mail til normadot og afventer svar). Heldigvis er det ikke noget baby kommer direkte i kontakt med ( hvis du ikke bruger den side af puslepuden), men det ville være rart hvis det var fri for det værste kemi eller endnu bedre, slet ikke var der.

image

Påsyet detalje

Bortset fra dette er puslepuden super lækker. Den er let at folde ind og ud og det fungerer rigtig godt med bindebåndene.

Hvis du falder for normadot, så husk at bede om ikke at få pakket dine varer ind i parfumeret papir (det tog 3 vaske at få duften ud).

Du finder normadot her.

Alternativt til dette, findes der selvfølgelig nogen fine ensfarvede fra filibabba pt. med 60% og fra camcam.

Puslepude was last modified: august 30th, 2017 by tina
6. januar 2017 0 comment
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
Bæredygtig Babybørnefamilier

Amning og ammeindlæg

written by tina

Amning er godt og amning er naturligt. Lad os slå det fast til at begynde med.

Men nogen gange er der forskellige grunde til at det ikke lykkes at gennemføre del- eller fuldamning og helt ærligt, fred være med det. Amning kan kræve rigtig meget og nogen gange er det bare ikke det rigtige, hverken for mor eller barn. En halvdød udkørt på randen til sammenbrud mor, gavner ikke nogen, slet ikke barnet. Punktum.

Jeg har prøvet begge dele. Med vores første barn gik amningen fuldstændig i kage, da vores datter var 2 måneder. Jeg måtte bruge malkemaskine de næste 4 måneder og det er noget der bare for en til at føle sig top skøn ….eller …men jeg gjorde det. Fordi jeg ville have hun skulle have brystmælk i 6 måneder. (Gør kun dette, hvis du er klar til aldrig at komme ud — det er håbløst fængslende og man risikere en mindre depression af ikke at komme ud …..blinkende smiley)

Med vores andet barn faldt det hele i hak og jeg kunne amme ham helt frem til 13 måneder. Sådan var det bare. Så nogen gange går den, andre gange går den ikke. Jeg føler mig hverken som en bedre eller dårligere mor af den grund.

Med amning, som med flaskebabyer, følger selvfølgelig en seriøs mængde engangsprodukter, heriblandt ammeindlæg. Brug og smid væk kulturen findes i alle indkøbskrogene.

Som førstegangsmor (før min bæredygtige side fik fuld kraft) hoppede jeg i samme vogn, som mange andre og investerede i en pakke engangsammeindlæg….

Lad endelig ikke det lyde som en anbefaling….en seriøs svampeinfektion  og enormt svedende barm var hvad jeg fik ud af det. Heldigvis havde min kære mand allieret sig med et eller andet bæredygtigt pakkekalender firma og 2.december fik jeg et sæt uld ammeindlæg. En kæmpe forandring.

Så da vi ventede os vores andet barn købte jeg straks ind. Både uld og uld/silke.

Efter 14 måneders amning af vores søn er min klare favorit, hvis man kun vil have en slags, uld/silke blandingen.

Den føles mindre varm om sommeren og minder mere om det indvendige på en almindelig bh.

Du finder uld/silke ammeindlæg her fra Engel.

Om vinteren var jeg dog særligt tilbøjelig til at bruge rene uld-indlæg, jeg valgte dem i large fordi jeg godt kunne lide de dækkede hele brystet. Det er dog helt forskelligt hvad man synes er mest rart og hvor let man har ved at få ammeknuder pga.kulde. (Jeg er meget tilbøjelig til dette og fik det ikke en eneste gang med barn nummer to)

Du finder rene uld ammeindlæg her fra LanaCare.

Ammeindlaeg-Engel

Alle sæt er nu i bedste miljørigtige stil sendt videre i rotation.

Amning og ammeindlæg was last modified: januar 20th, 2017 by tina
20. juli 2016 0 comment
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
Bæredygtig BabyBeklædning uden uønsket kemi

Billigt GOTS certificeret børnetøj

written by tina

Helt sikkert!! Økologisk GOTS certificeret børnetøj er normalt ikke noget man sætter i samme sætning som billigt.

Det har faktisk undret mig længe, at giganterne som HM og lignende, ikke har slået på tromme og lavet en kollektion med børnetøj, der lever op til GOTS.

S0000007324835_F_W40_20150601144432

Selvfølgelig er det ikke 20 kr. vi taler om, men det er faktisk lykkedes at finde bodyer med fine print hos LINDEX, til den nette sum af 75 kr. I min verden er det ret billligt.

Nu har jeg haft fornøjelsen af LINDEX produkter i forbindelse med lidt arvetøj. Stof, syninger og holdbarhed overgår HM med kilometer. De her vasket ikke ud af facon og genbrugsværdien er derfor i top.

Det var lige et lille pip herfra 🙂

Billigt GOTS certificeret børnetøj was last modified: august 30th, 2017 by tina
23. september 2015 1 comment
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
Newer Posts
Older Posts

BG på facebook

OM BABYORGANIC

OM BABYORGANIC

VELKOMMEN TIL

Jeg er mor til 2 dejlige børn, der har gjort mig så jordnær som muligt. Jeg elsker at undersøge, skrive og fortælle og prøver at leve i nuet. For det er i nuet at vi alle skal leve og i fremtiden at vores børn skal.

BABYORGANIC PÅ INSTAGRAM

No images found!
Try some other hashtag or username
  • Facebook
  • Instagram

@2016 - Babyorganic.dk


Back To Top