No poo fænomenet og livet uden shampoo.
Det begyndte hos min frisør som mente, at jeg ikke vaskede min shampoo godt nok ud og derfor fik et shampoo fedtlag i hovedbunden. Lækkert alligevel, shampoo fedtlag!
Efterfølgende forsøgte jeg, selvfølgelig med hård hånd, at skrubbe, massere og rimelig smertefuldt, at sørge for ikke at få en sådan besked endnu engang. Vandfaldseffekten i brusekabinen ville ingen ende tag. Samme besked kom dog ved næste frisør besøg, og det næste og det næste. Både dyr, billig og økologisk shampoo er blev testet, men lige meget hjalp det. Faktisk var det til sidst så slemt, at håret så fedtet ud dagen efter det var blevet vasket. Enormt trættende, specielt fordi man ynder at lave andre ting end at koncentrere sig om den fedtede hårklump på toppen.
Så jeg gav simpelthen op og google.
Til min store overraskelse, er jeg endnu engang ikke den eneste i verden som lider. Flere oplever, så at sige, bagsiden ved shampoo. Her, blandt artsfæller, støder jeg på No poo fænomenet. Sandt at sige er jeg en smule skeptisk, ingen sæbe og grøn samvittighed. Bliver man ikke bare til en stor fedtet dreadlock? Kan hår blive rent af vand?
Efter 3 uger har jeg snydt 3 gange. Håret fedter stadig, men i mindre grad. Slet ikke rent nok til at svinge det, som en anden Loreal reklame. Jeg er mildeste talt en smule modløs og var det ikke fordi jeg kunne se min datters hår (2 år) blive pænt , havde jeg nok opgivet projektet her.
På indkøb, efter den obligatoriske økologiske figenrulle i helsebutikken, falder jeg dog over Rhassoul.
Mudder eller ler, kald det hvad du vil, jord er det i alt fald. Navnet kommer fra rassala, som betyder at vaske på arabisk. Det er blevet brugt i flere århundreder, af marokkanske kvinder, til krops og hårpleje.
Bøtten kommer med hjem og der mikses en portion i et gammelt marmelade glas.

En lille håndfuld også rigtig varmt vand over

Stik lige en finger i “jorden” og tjek at det hele er blevet til mudder. Det skal føles blødt og lækkert
Fryd og gammen, Rhassoul virker. Mit hår føles rent efter en vask og bedst af alt, ikke fedtet. Min grønne samvittighed er ren og min datter fryder sig over mudder vasken.
Hvis du stadig tvivler lidt på at kaste dig ud i det, hjælper det måske at vide, at rhassoul ofte anvendes på de luksuriøse tyrkiske bade i forbindelse med hudpleje og mudderwrap. Jeg så det for nyligt på Skodsborg kurhotel. En lækker mudderindpakning koster små 2.500 kr.
Så i virkeligheden er det den rene spa afdeling, som flytter ind på dit badeværelse.
Du er dog nødt til at skylle din brusekabine en ekstra gang inden du stikker af, også er Rhassoul en kende dyrere end almindelig konventionelt parfume shampoo.
Men hvis det virker for dig som for mig, er det arbejdet og prisen værd.
Projektet forsætter endnu engang.
Efter 3 måneder
Min datters hår har det storartet, virker rent og lækkert.
Jeg selv var på nippet til at give op, men nu lader det til at fedtproduktionen er minimeret. Nu vasker jeg hår 1 gang om ugen i Rhassoul og det holder sig pænt i 7 dage.
Prøv lige og læse det igen, 7 dage, det er jo helt vildt.
Jeg børster det dog hverdag med en almindelig knopbørste og efterfølgende en naturbørste. På den måde fordeles hårfedtet fra hårrødderne ud til hårspidserne, præcis som kvinderne gjorde i 1800-tallet.
I den forgangne uge har jeg forsøgt at strække den længere end de 7 dage, det blev til i alt 10 dage. Mit hår var totalt fedtet og jeg var faktisk i tvivl om, mit mirakel ler ville kunne klare udfordringen. Tvivlen blev gjort til skamme og mit hår er pænt og rent. Jeg går aldrig tilbage til shampoo.
Jeg tror jeg ender på disse 5-7 dage mellem hver hårvask. Kan man ikke vente så længe, er der heldigvis intet skadeligt i at anvende rhassoul hver dag, men lidt håndopvarmet kokosolie i hårspidserne bliver nok nødvendigt.
Husk rhassoul er ikke bare rhassoul, det er meget individuelt hvorfra det er opsamlet og derfor også individuelt hvordan det opfører sig ved hårvask.
Jeg har indtil videre prøvet 2 forskellige produkter og kan klart anbefale GoQi rhassoul. Den kan købes i Helsemin i lyngby ( kan ikke findes på hjemmesiden endnu). Den bliver blød, lækker og er nem at fordele, samt ikke mindst vaske ud igen.
Jeg har også forsøgt med MacUrth Rasul. Her må være tilsat et eller andet krydderi, da den har en meget sød duft af krydderurter. Jeg synes det føles som om der er små strandsten i mudderet som er besværlige at få ud under vask. Den fik heller ikke samme bløde konsistens ved opblødning.
Havde den så bare gjort mit hår rent, men heller ikke her levede den op til forventningen. Mit hår føltes lige så fedtet efter vask, som før. Jeg prøvede den tre gange, inden jeg opgav den.
Held og lykke med Nopoo bølgen.
Læs eventuelt dette blogindlæg, hun har praktiseret Nopoo i 3 år : Jacquelyn Byers