For at holde babyorganic.dk kørende, indeholder siden reklame links.
MOAAAAR… hvad skal vi lave?…….Som alle andre hjemsendte offentlig ansatte, har jeg også haft en stor opgave ved siden af mit fuldtidsarbejde med at støtte mine børn til en indholdsrig hverdag , som giver dem både frisk luft, læring og bevægelse.
Det er ikke noget som kommer af sig selv og det er bestemt både svært og hårdt. Vores hverdag er vendt fuldstændig på hoved og samtidig har vi flytterod overalt, og mine flyttearme er virkelig slidt op nu (Minimalismens rejse er en evig proces). Jeg glæder mig dog over at vi har muligheden og sender en varm tanke til alle de, som hver dag står i forresten række og kæmper vores alles kamp.
Men der er ikke noget som er så skidt at det ikke er godt for noget andet og jeg fokusere på at solen skinner, at vi har adgang til en have, at vi kan høre fuglesang og se stjernerne om natten og at vi alle er raske i vores omgangskreds. Den manglende kontakt giver uro i kroppen, men den digitale verden giver os nogen muligheder, som vores forfædre under tidligere epidemier ikke havde og det værdsætter jeg hver gang jeg tænder for TEAMS eller facetime og ser et kendt ansigt.
Brug de muligheder i har, det er vigtigt.
Herunder har jeg samlet en liste over digitale og ikke digitale aktiviteter som børn kan lave med og uden opsyn, som ikke kræver den store kreative kasse i husholdningen.
Hjemmeundervisning
Jeg er IKKE underviser og listen er udelukkende lavet udfra forskellige gode ideer fra lærer og pædagoger, fra forskellige netværk. Listen er til inspiration
Til skolebørn findes der flere muligheder for digital undervisning tilbudt af skolerne via uni-login. Men der findes også mange andre gratis muligheder for at lære en masse uden et uni-login. Jeg har samlet en række gode ideer herunder, måske har du flere bud:
- Engelsk
- Se og spil, Hr.skægs hotel
- Lav memoryspil med et engelsk ord på den ene brik og billedet på den anden
- Se en tegnefilm som barnet kender godt og ændre sproget til engelsk
- Skriv en masse engelske ord på små stykker papir og lad barnet tegne ordene
- Tal engelsk – fx. dagens engelske ord, så jeres barn lære et nyt ord hver dag
- Skriv engelske ord på vejen
- Se “super simple songs” på youtube.
- Gå ud i naturen og tal om den og hvad den hedder på engelsk
- Dansk
- Selvlæsning – læsetræning er alfa omega – fokuser på læsefingeren så barnet ikke taber tråden
- Højtlæsning – tal om handlingen, personerne og billederne. Eventyr er en særlig god genre.
- Søren og Mette læsebog og opgavebøger, findes i flere klassetrin
- Skriv breve/sedler til hinanden
- Find på rim og remser – det giver god sprogforståelse
- Syng sange fra en sangbog
- Kristendom/religion
- Læs i en børnebibel og tal om historien
- Tal om højtiderne og sammenlign dem med andre religioner
- Tal om forskellige religioner- hvordan er de ens og forskellige
- Matematik
- Træn at lære klokken på et gammeldags ur
- Leg butik – fastsæt priser og køb varer hos hinanden
- Bag en kage eller et brød – det giver god træning i at forstå en instruktion og man måler og vejer og lægger sammen.
- Naturvidenskab
- Find insekter og navngiv dem
- Tag en faunabog med på tur og tal om sorter og træer
- Byg en hule i haven eller inde i skoven
- Så karse i vindueskarmen eller andre frø, eller lav en hel lille køkkenhave, se evt økohaven hvis du savner inspiration
- Hvad er et æg og lignende bøger om vores verden